Ildslukker - ildslukker i oldtiden er meget enkel, ikke mere end kroge, akser, spader, tønder og så videre. Den første ægte brandslukker blev opfundet af den britiske kaptajn, Norfolk Mambi, i 1816, og det var kun 12 trommer fyldt med 1 liter vand og trykluft.
I midten af det 19. århundrede opfandt den franske læge Gallieres bærbare kemiske ildslukkere. Bland natriumbicarbonatet med vandet i tønderen, og brug en glasflaske fyldt med svovlsyre i tønde munden. Ved brug er affyringsstiften brugt til at bryde flasken, blande kemikalierne, producere carbondioxid og lægge vandtrykket ud af tønderen.
I 1905 opfandt professor Laurent of Russia et slags skumblussemiddel i St. Petersburg, blandede aluminiumsulfat med natriumbicarbonatopløsning og tilsatte stabilisator, der blev sprøjtet med kuldioxidskum og flydede på brændende olie, maling eller benzin, og isolerede effektivt ilt og slukning af flammer.
I 1909 opnåede New Yorks Davidson et patent om at anvende kuldioxid til at presse ud tetrachlorid fra en ildslukker, som straks ville blive en brændbar gas, der kunne brænde flammerne. Siden da har der været tørpulver brandslukkere, flydende kuldioxid brandslukkere og andre små typer brandslukkere.